Iklædes du vor tids beklædningssaga, når du svejser?

I forlængelse af vores tidligere blogindlæg “Svejsning og komfort” er dette en uddybende blog om metervareblandingen - bomuld/polyester.

Du finder næppe en medarbejder eller arbejdsgiver i metalsvejse- og slibebranchen, der ikke kender til problemet med, at deres beklædning ikke yder den optimale beskyttelse og komfort - og ej heller har den helt forventelige samt ønskede levetid.

Som Alexander tidligere har diskuteret er bomuldsmetervaren blevet det, vi fageksperter så småt kalder en religion - eller en saga blot, da en saga er kendetegnet ved, at være en historisk fortælling, der gennem årtier er mundtligt videreformidlet (egen formulering på baggrund af Den Store Danskes definition).

Denne saga handler i mellemtiden om, at den gode, gamle, 100% bomuldvare er det eneste rigtige at påføre sig, når man arbejder med svejsning eller slibning. Bomulden har haft en riderlig status hos svejserne, hvor den har kunne give en hæderlig beskyttelse ift. tidligere versioner af arbejdsbeklædning til svejsebranchen. Der er bare et par “mener” i snakken om bomuldmetervaren;

  • den har nemlig en kampvægt på over 350g/m2 , som nedsætter komforten betragteligt, da tøjet dermed ofte føles stift og tungt.
  • Det andet men i brugen af denne type vare er, at materialet kan brænde og svejsegløden kan derved brænde igennem stoffet og efterlade sig spor af røde brændmærker på huden og naturligvis også huller i beklædningen.

Begge dele er uhensigtsmæssige, da de medfører ubehag og gener på medarbejderen. Bomuldens egenskaber nedsætter tøjets holdbarhed. Levetiden mindskes da hullerne i tøjet flosser ud i vask og derved bliver større og større, hvorfor tøjet kræver reparation eller i yderste tilfælde skal kasseres - begge følger koster penge.    

Følg med

Tag springet og lad os sammen starte en ny saga

Som vi kort introducerede i vores tidligere blogindlæg, findes der et alternativ til bomuldsvaren, nemlig beklædning, der er fremstillet af en blanding af bomuld og polyester. Blandingen giver en lang række fordele, som man absolut bør opveje mod “bomuldssagaen”.

Polyesteren bidrager til en større slidstyrke og dermed længere levetid - og med længere levetid følger en økonomisk attraktiv løsning. Dertil kommer, at polyesteren i mødet med en gnist/glød smelter lidt og dermed ”svejser” kanten rundt om det lille hul, der dannes.

Denne ”svejsning” bevirker, at hullet ved vask ikke flosser ud og bidrager dermed ligeledes til en længere levetid. I den forbindelse, er det vigtigt at understrege, at gløden heller ikke i samme omfang som ved 100% bomuld, brænder igennem stoffet og giver de ubehagelige brændemærker. Årsagen til dette er, at de “svejsede kanter” “bremser” gløden i at arbejde sig hele vejen gennem stoffet, og er dermed mere tilbøjelig til at prelle af uden at gøre skade på huden. Sammenlignet med 100% bomuld bevirker polyesteren i blandingen en bedre farveægthed i vask, og holder sig derved pæn i længere tid.

“Men Per, er der slet ingen ulemper ved bomuld/polyester-blandingen?”, tænker du nok - og jo, det er der, men de er ganske få.

Der er nogle, der synes, at blandingen ikke ånder og absorberer sved ligeså godt som 100% bomuldsbeklædning, hvilket i teorien også er korrekt. Praksis har dog vist, at den lille andel polyester, der er i blandingsmetervaren (34%), ikke er til at registrere i brugen af tøjet. Det er naturligvis en smagssag og har man svoret sit hjerte til 100% bomuld, kan det være svært at gå over til noget andet.

Jeg vil dog her på falderebet anbefale jer - “bomuldsreligiøs” eller ej - at prøve svejsetøj produceret på blandingsvaren. Der er utallige fordele ved det, som, ud fra udsagn fra vore kunder, overskygger de få ulemper, der måtte være.

Klik på knappen nedenunder for at gå til Multi Hazaard Textile.

Fordele ved bomuld/polyester-blandingen

Herunder opridser jeg kort nogle af fordelene ved svejsetøj af bomuld/polyester:

  • komfort
  • sikkerhed
  • holdbarhed
  • økonomi
  • medarbejdertilfredshed
Per
Per Eg Larsen
Workwear specialist

Del denne viden

Facebook 0
Google+ 0
Twitter
LinkedIn 0
Luk Menu