Velkommen i junglen!

Markedet for erhvervsbeklædning er en jungle, hvor der findes enormt mange rigtig gode produkter, der alle har forskellige kvaliteter. Valgte du for eksempel dit arbejdstøj på grund af bestemte parametre, hvorfra du efterfølgende blev lidt skuffet over eksempelvis levetiden på produktet eller anvendelsesmulighederne? Så giver vi dig her syv tips, du med fordel kan læse, hvis du ønsker nogle gode råd til, hvordan du vælger den rigtige beklædning til dine folk. Jeg kommer i denne blog ind på nogle af de vigtigste parametre, du skal overveje, når du vælger arbejdstøj.

Vi hører ofte om tilfælde, hvor kunder har købt noget arbejdstøj, de egentlig ikke var glade for. Det kunne være dårlig pasform, synlig slid efter kort tid eller dårlige knæpuder, der ikke yder den støtte, du egentlig skal have. Problemet kan være mange ting og arbejder man meget på knæ i løbet af en dag, ja så er knæpudernes position faktisk enormt vigtige. Vi har også hørt om kunder med mange unge mennesker ansat, for hvem design og pasform var vigtigst. Du bør derfor stille dig selv og dine medarbejdere følgende spørgsmål, når du i fremtiden skal vælge arbejdstøj.

 7 spørgsmål du kan bruge til at udvælge jeres kommende tøj ud fra.

Følg med

Du kan se alle produkter, som ligger på lager lige nu

Er mit team glade for pasformen?

Er dit team ikke tilfredse med, hvordan tøjet føles at have på, kan det give mange gener i løbet af dagen. Det er ikke sikkert, det er noget stort problem, men når det er væk, vil det uden tvivl kunne mærkes på pasformen. Jeg tør selvfølgelig kun sige sådan, fordi vi ved, det betyder rigtig meget for dine folk. Vores tøj er alt sammen testet af og udviklet til arbejdsmænd, som giver stor ros til netop pasformen. Pasformen er vigtig for os, fordi vi ved, man bør tage hensyn til, at sine folk føler sig godt tilpas i deres arbejdstøj for dermed at arbejde mere effektivt og ikke bekymre sig om gener.

En af de ting vi har gjort, for at skabe god komfort i vores EVO35-håndværkerbukser er at lave stretch i skridtet. Stretch-stykket giver dig både udluftning i knæhaserne og skridtet, hvilket med pasformen udgør en god komfort. Komforten er væsentlig, når man skal arbejde længe i sit tøj, og er derfor også en vigtig overvejelse at spørge ind til, hvis I overvejer at skifte arbejdstøj. Det betyder i øvrigt også, at du bør sikre, at I kan teste tøjet, hvis I overvejer at skifte pga. problemer med enten pasformen eller komforten.

Kontakt altid din forhandler for at høre mere om jeres muligheder for at teste tøj, inden du bestemmer dig. 

 

Har vi forskelligt behov for beklædning?

Det er i dette spørgsmål godt at spørge sig selv om, hvilke omgivelser dit team arbejder under for at finde ud af, om der er behov for forskellig beklædning.

Har du for eksempel kolleger, som arbejder med svejsning og andre, som arbejder med lager, så har du brug for forskellige typer beklædning til dem. Svejsere har brug for at blive beskyttet på et helt andet niveau end lagerfolk. 

Det er vigtigt, at dit team repræsenterer jeres virksomhed, men det er endnu vigtigere at de er beskyttet rigtigt. Begge dele omfavnes af vores Multi Hazard Textile, som er svejsebeklædning, der findes i navy-blå med orange kontrastfarver og reflekser. Uniformen udstråler sikkerhed imod gnister, hvilket dine kolleger på lageret ikke behøver at vise. De skal ofte "bare" være flotte og repræsentative, og ellers bevæge sig så frit og let som muligt.

Til lagerarbejde anbefaler vi et produkt som EVOBASE. Det er produkter, som skal have en god pasform, god slidstyrke og dermed holdbarhed. På et lager bliver man beskidt, og tøjet skal tage imod både skidt og hårdt arbejde. Det er ofte, at man har noget papir, en blyant og måske en form for værktøj med sig og sjældent mere. Du skal derfor finde basisprodukter som EVOBASE.

Opsummeret er det altså vigtigt at finde frem til de forskellige omgivelser, tøjet skal bruges i.

På de fleste virksomheder er der behov for mere end én type beklædning. EVOBASE er eksempelvis til dem bliver udsat for snavs og skidt, eksempelvis til lager- og logistik medarbejdere.

Hvor ofte får dine kolleger et nyt sæt tøj?

Føler du ofte, at du hver anden måned langer et nyt sæt arbejdsbukser over disken til den samme person? Er det tilfældet, kan det være nyttigt for dig at tænke over eller notere, hvor hurtigt du og dine medarbejdere slider tøjet op. Der er selvfølgelig en stor forskel på, om én kollega arbejder med andre ting, som skaber flere skader på tøjet end andre, men generelt bør du kigge på, hvor meget tøj du i gennemsnit giver ud til dine kolleger. Lav evt. et skema som herunder for at finde ud af det:

Navn:

Dato:

Str:

Udleveret:

Bukser/Overall:

Arbejdsjakke:

Weather jakke:

John L.

xx.xx.xxxx

52/L

Bukser, arbejdsjakke og Weatherjakke.

2

1

1

 

Hvis du laver det i Excel, kan du der automatisk regne ud, hvor meget du har givet pr. person eller i alt på 12 mdr., for på den måde at finde ud af, hvor meget du giver ud. Det vil give dig et billede af, hvor lang tid jeres arbejdstøj holder.

En god idé er derfor at teste nyt arbejdstøj op imod jeres nuværende, så har du noget at sammenligne ud fra, for på den måde at kunne træffe et bedre, mere økonomisk valg. Det er sjældent den billigste løsning også holder længst, og faktisk har vi endnu ikke hørt om det. Kender du derimod til et tilfælde, hvor det gør sig gældende, vil vi rigtig gerne høre om det! Du kan fortælle os det på vores feedback side.

 

Er det vanens magt, der bestemmer?

De fleste, der arbejder i arbejdstøj til hverdag, har en holdning til, hvad tøjet skal kunne. Nogle har også en holdning til, hvordan tøjet skal se ud, og så er der nogle, der har en holdning til at ét bestemt mærke, er det eneste rigtige for dem.

Det er vigtigt at adressere de mennesker i virksomheden, da de ved, hvad de vil have. Måske du kan finde et produkt, der holder bedre og er smartere, men hvis disse personer ikke er interesseret, fordi det er et andet mærke, så kommer du sjældent længere.

Det er vigtigt at tænke hele vejen rundt, når du skal bruge arbejdstøj. Økonomi er én ting, tøjets holdbarhed noget andet og udseende noget tredje, da det er det, dine besøgende på virksomheden kigger på.

Bestiller du det, du plejer, er der risiko for, at dine kolleger får det forkerte tøj at arbejde i - De skal bruge det, der passer til opgaven. Vi kender dog alt til vanernes magt, og ved derfor, at det kan være svært at ændre på det, man plejer. Det kan du komme ud over ved at tale med dine medarbejdere og alliere dig med en forhandler, der kan guide dig. Forhandleren har ofte forslag til, hvad I kan gøre for at forbedre teamets performance igennem arbejdstøjet.

Du kan finde nogle af landets bedste entusiaster inden for erhvervsbeklædning lige her. Pointen er, at din virksomhed hele tiden ændrer sig, og det kan behovet for værnemidler og arbejdstøj også gøre.

Hvordan ved jeg, om det er det rigtige for os?

Det kan være svært at bedømme, om du har fundet den rigtige løsning i arbejdstøj, og om det derfor lever op til de krav og ønsker, I har.

Du bør derfor teste tøjet med nogle af dine bedste medarbejdere - dem du stoler på, vil sige til dig, hvis det ikke er godt nok, og dem som kan udpege, hvad der er galt med netop de bukser, de har fået.

Dermed er det super vigtigt at stille sig selv og sine kolleger spørgsmålet, om det er det rigtige for jer, for med den feedback kan du komme tilbage til forhandleren og sige, hvad jeres behov præcis er og dermed få det rigtige.

Du har med andre ord brug for at teste tøjet. Vi har stor tiltro til vores arbejdstøj og vi ved af erfaring, at det virker at teste tøjet på arbejdspladsen. Jeg har derfor beskrevet, hvordan du kan komme til at teste vores arbejdstøj på din arbejdsplads meget nemt.

Du kan læse mere om at teste vores kollektioner lige her. Du kan også kontakte en af vores forhandlere for at blive klogere på, hvad de kan tilbyde dig. Når du tester tøjet og sætter dig ind i, hvilke kommentarer I har til tøjet, kan du begynde at vurdere, om det er det rigtige tøj, du har valgt. Du kan også lære af deres kommentarer, så du i sidste ende er blevet en klogere indkøber og kender bedre til dine kollegers ønsker og prioriteter.

Bør jeg tænke på CSR?

Det kan måske lyde som et dumt spørgsmål, men vi mener faktisk, det er relevant at spørge om, hvor vigtigt det er for din virksomhed at være på forkant med CSR. Tekstilindustrien er meget udsat, hvad angår dårlige forhold. Du kan måske huske bygningen Rana Plaza i Bangladesh, der styrtede sammen, fordi der var for mange mennesker i bygningen, men også fordi den var bygget for højt, og så var der for meget materiale i bygningen. Den slags må ikke ske og selvom vi i den vestlige verden ikke er direkte ansvarlige, bør vi så ikke tænke over, hvad der er etisk forsvarligt blot for at vi kan få billigt tøj?

Vi tænker over det og vi vil ikke være med til at udsætte vores medarbejdere for dårlige, farlige forhold. Vi arbejder derfor for, at vores Vikinger rundt omkring i verden har ordentlige forhold at arbejde i. Du kan se mere på vores Youtube kanal her. Det, der optager os er, at vores kolleger har det bedre end deres forældre havde det.

Hvis det også er vigtigt for din virksomhed at arbejde med menneskelig CSR, ville tøjet så ikke være en fornuftig måde at vise det på? Fortællingen er i hvert fald i orden. Vi har bygget en stor del af vores forretning på politisk sikkerhed for større firmaer. Især havne og lufthavne i Europa med fokus på CSR har valgt vores tøj, fordi det produceres korrekt. Især hvis I har målbare KPI’er, eller bare går efter at være socialt ansvarlige, vil det betyde noget. Vi opmuntrer naturligvis altid til at satse på at ”gøre det rigtige” simpelthen fordi, at det kan lade sig gøre. Især hvis kvaliteten er derefter.

Vil du se mere om vores CSR? Se en kort video

Hvilke målbare parametre kan jeg sigte efter?

Der er nogle fakta, du kan bruge til sammenligning, da der er forskel på, om arbejdet udføres udenfor eller indenfor. Det er ikke udtømmende, så hvis du vil vide mere, bør du besøge vores side, hvor vi går mere i detaljer.

Udendørs: Hvis du har folk, som arbejder udenfor hele dagen, skal de have tøj på, som kan klare vind og vejr. Et rigtig godt pejlemærke er naturligvis Gore-tex, som er langt fremme med materialer, der er gode at ånde i, samt holder vand ude. En anden metervare, som er rigtig god til udendørs brug i hårdt vejr, er F120 som slides meget langsomt. Du kan se Vandsøjletrykket er minimum 4.000mm., hvilket er en god indikator for det.

Derudover er åndbarhed også vigtigt, når der arbejdes udenfor, og her siger en god tommelfingerregel at 3.000 er et minimum. Slidstyrken er også vigtig, men den beskriver jeg under indendørs, hvor den også har meget at sige.

Indendørs: Slidstyrke er vigtigt og den tester man med en ”martindale” test. Testen kører nogle rotationer med en bestemt vægt på stoffet. Hvis vi tester op imod 100.000 rotationer og stoffet ikke er slidt igennem, jamen så kan stoffet klarer minimum 100.000 rotationer. Dette parameter er vigtigt i forhold til arbejde, der har meget kontakt med ru overflader eller andre ting, som kan ødelægge stoffet, hvilket midlertidigt også gør det svært at vurdere. Vi har eksempelvis kunder, der vælger en enormt stærk metervarer, som så faktisk er så god, at medarbejderne når at stoppe, inden tøjet slides op, hvilket ikke giver så god mening. Hvis du har to ens par bukser så kan du altid kigge på, hvor meget stoffet hver i sær kan tåle i en martindale test. Det kan forhandleren hjælpe dig med.

Alexander Mygind Andersen
Alexander Mygind Andersen
Business Development Manager

Del denne viden

Facebook 0
Google+ 0
Twitter
LinkedIn 0
Luk Menu