”Respekt” er et stort ord, men det handler jo egentlig bare om at give noget igen. I vores tilfælde om, at give noget igen til den natur, de mennesker og det samfund, som skaber rammerne om vores produktion og kvalitet. Det handler altså om, at vi som virksomhed tager ansvar for vores omverden – og netop dette er en af hjørnestenene for os hos Viking Rubber Company.

Med certificeringer i ryggen

Vores fokus ligger på høj kvalitet og gode arbejdsforhold for vores medarbejdere i Vietnam, og vi ved at produktionsforholdene bliver reflekteret i produkternes kvalitet. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores fabrik i Vietnam, om at skabe gode arbejdsforhold for alle ansatte.

Vi har implementeret en række procedurer, der er med til at sikre at sikkerheden på fabrikken er i top, og samtidig har sikret at alle andre arbejdsforhold er i orden. Vores hårde arbejde med social ansvarlighed har betydet, at fabrikken i Vietnam har opnået en SA 8000 certificering. Det lyder måske ikke af så meget, men SA 8000 er en standard, som viser at vi tager vores sociale ansvarlighed seriøst og tager ansvar i forhold til sunde og værdige arbejdsforhold. For at opnå denne certificering skal man vise opfyldelse af en række ILO- og menneskerets konventioner ligesom man skal overholde de nationale love omkring arbejde indenfor en række områder såsom børnearbejde, tvangsarbejde, samlingsfrihed og arbejdstid.

Foruden den sociale ansvarlighed er det vigtigt for os, at passe på miljøet. Tekstilproduktion efterlader altid et aftryk på miljøet et eller andet sted i leverandørkæden, og derfor er det vigtigt for Viking Rubber Company at gøre hvad vi kan for at minimere vores aftryk. Vi er i tæt samarbejde med vores fabrik i Vietnam blevet ISO 14001 certificeret. Denne certificering er for os en måde, hvorpå vi kan vise dig, at vi tager ansvar, når det kommer til vores påvirkning på miljøet.

Følg med

Ringe i vandet

Vores mål er at bidrage til en bedre verden, og helt konkret ønsker vi at vores medarbejdere og handelspartnere skal have et bedre liv end deres forældre havde. Vi forbedrer derfor hele tiden vores indsats i forhold til sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer i håbet om, at vi kan efterlade en bedre verden til de næste generationer.

Dette gør vi ved at arbejde med vores certificeringer og respektere love og regler. Men vi kan jo kun være en ansvarlig virksomhed, hvis vores samhandelspartnere også er ansvarlige. Derfor forsøger vi også at være et forbillede for andre virksomheder, og derigennem påvirke dem til ligeledes at have fokus på CSR. Dette er også en integreret del af SA 8000, idet en del af certificeringsprocessen er at have dokumentation, der viser underleverandørernes forpligtelser overfor social ansvarlighed. Vi har derfor  udviklet et etisk regelsæt – en Code of Conduct -, som vores leverandører skal underskrive for at handle med os.

Vores Code of Conduct sikrer, at vores leverandører og deres leverandører overholder de samme retningslinjer som os selv, og fungerer samtidig som et skub i den rigtige retning for at få dem til at tænke mere bæredygtighed ind i deres forretningsmodeller.

Hvad betyder det for dig?

Vi tager CSR alvorligt, fordi det er noget der ligger vores hjerte nær. Men vi ville lyve, hvis vi sagde at det kun var for vores egen skyld, for vi gør det også for dig!

Med ISO 14001 og SA8000 certifikaterne kan vi skille os ud fra mængden og vise dig, at vi følger den dydige sti og passer på vores samarbejdspartner i Vietnam. Og netop dette er måske noget der også har betydning for dig, hvorfor denne skiltning kan være tungen på vægtskålen, når du skal vælge din nye leverandør af arbejdstøj. Det er jo rart at vide, at det arbejdstøj du og dine kollegaer går i hver dag er produceret under ordentlige og fair forhold. Ligesom du kan bruge denne branding når du selv skal positionere dig overfor dine samarbejdspartnere.

Men den vigtigste grund til at vi gør det for dig, er at ordentlige arbejdsforhold har indflydelse på kvaliteten. Vores fokus på gode arbejdsforhold betyder, at medarbejderne på vores fabrik i Vietnam har det godt på arbejdspladsen – både fysisk og psykisk. Dette betyder, at medarbejderne har fokus på egne ambitioner og behov, hvilket igen har indflydelse på sygefravær, arbejdspresset osv. – alt sammen noget der påvirker kvaliteten af vores produkter. Hos Viking Rubber Company arbejder vi derfor hver dag med CSR på et eller andet plan, og det er uanset, om vi snakker om de kontoransatte på hovedkontoret i Danmark eller medarbejderne i produktionen i Vietnam – og alt sammen for at du kan få arbejdstøj i høj kvalitet, som er produceret med god samvittighed.

Sarah Charlotte Bebe
Controller

Del denne viden

Facebook 0
Google+ 0
Twitter
LinkedIn 0
Luk Menu
×
×

Cart